InnoBlue er en maritim innovations- og erhvervsklynge

InnoBlue
06-06-2019

Invitation til 3 konkrete kompetenceløft til erhvervslivet i Aarhus

Digital ledelseskultur: Kickstart din virksomheds digitale omstilling

 
Vil du udvikle din virksomheds digitale forretningspotentialer og få kompetencer til, hvordan din virksomhed løfter en digital strategi, som bidrager til en styrket konkurrenceevne og markedsposition?Digital Ledelseskultur er et skræddersyet 11-12 måneders kompetenceforløb til små og mellemstore virksomheder, der gennem seminarer, sparring, netværksaktiviteter og læring i praksis, gør ledere og medarbejdere i stand til at træffe strategiske beslutninger for de næste digitale retninger og skridt i virksomhedens forretningsudvikling.

Hvad får du og din virksomhed ud af forløbet?
  • Handlingsplan for din virksomheds digitale udvikling
  • Netværksmøder med andre deltagende virksomheder for erfaringsudveksling
  • Særskilt forum for ledere
  • 1:1 sparring på digitale indsatsområder for din forretning og ledelsesmuligheder
  • 5 seminarer med viden og inspiration til hvordan I kan arbejde med digitalisering med kunden i centrum
  • Mulighed for at tilknytte studerende i praktik eller projektforløb
Både seminarer, netværk og 1:1 sparring tager udgangspunkt i din virksomheds udfordringer og behov, som klarlægges fra start og undervejs i forløbet.

Læs mere hos Erhvervsakademi Aarhus
 

Invitation til åbent arrangement: Sådan kommer du i gang med din bestyrelseskarriere

Få ekspertråd fra 3 specialister i bestyrelsesarbejde.

Har du mod på at bidrage til at udvikle forretninger, sikre retning og holde balancen? Hvis ja - så er det vigtigt, at du er klædt godt på til opgaven i bestyrelseslokalet.

Tirsdag den 18. juni kl. 16-18.30 på Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J giver vi dig væsentlige pointer fra en verden i og omkring bestyrelseslokalerne.

Arrangementet er gratis og åbent for alle interesserede. 

Vi har samlet tre skarpe indlægsholdere, som alle er meget benyttede bestyrelsesmedlemmer, og som har noget på hjertet i forhold til at vise vejen til en bestyrelseskarriere.
 
Program
  • Kl. 16.00: Velkomst v/ Erhvervsakademi Aarhus
  • Kl. 16.15: Glimt fra bestyrelseslokalerne v/ Carl Erik Skovgaard, advokatfirmaet DLA Piper
  • Kl. 16.55: To rejser med samme udgangspunkt v/ Kim Møller Rasmussen, Insourze
  • Kl. 17.45: 3 gode råd til dit bestyrelses-CV v/Karina Boldsen, Karina+
  • Kl. 18.15: Tapas og netværk 
Læs mere - og tilmeld dig - på EAlumne
 

Vil du kun sælge mere? … eller vil du også sælge mere STRATEGISK?

De allerbedste sælgere sælger ikke bare produkter. De allerbedste sælgere gør MERE end det. De sørger også for, at kunderne forstår, bruger og værdsætter værdien af de produktet og services de indkøber OG at de taler godt om leverandøren. De tænker risikostyring ind i hele salgsprocessen fra start til slut og de forstår at tænke salget STRATEGISK sammen med virksomhedens andre processer.
 
Du har måske årelang erfaring i salg. Eller du er godt uddannet, fx i salg og markedsføring, eller salgspsykologi. Men faget udvikler sig. Og vores ekspertundervisere i 'strategisk salg' ved lige præcis hvordan. Vi véd det, fordi vi hvert år hjælper utrolig mange sælgere (og deres virksomheder) med at skabe større værdi i salgsprocessen. 
 
For at imødekomme efterspørgslen og øge fleksibiliteten, åbner vi efter sommerferien op for, at du kan tage akademi-faget 'strategisk salg' både som daghold og aftenhold.

Dagsholdet er for dig, der ønsker et hurtigt forløb og sagtens kan balancere udvikling af nye færdigheder og kompetencer henover 7 hverdage samtidig med din budgetopnåelse.

Aftenholdet er super for dig, der skal være på landevejen eller ude hos kunderne i dagtimerne. Så kører du til undervisning efter arbejde - og er hjemme ved familien midt på aftenen. 

Du begynder i september, og du har overstået eksamen allerede til november.
Men din chef, din bundlinje og dine kunder har mærket en forskel LÆNGE inden, fordi du bruger din nye viden med det samme i jobbet.

Læs mere her
 
PS: Hvis du fx ikke har en hel videregående uddannelse på CV’et, så kan du søge Omstillingsfonden om at få betalt deltagergebyret for faget ’strategisk salg’. Du kan få kr. 10.000 om året til videreuddannelse, men du skal være hurtig, fordi pengene uddeles efter først til mølle-princippet.

Brug af cookies på InnoBlue.dk

InnoBlue.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies