InnoBlue er en maritim innovations- og erhvervsklynge

InnoBlue
05-10-2018

Arrangement: Infrastruktur og mobilitet i by og på havn

InnoBlue inviterer til dialogmøde om trafik og infrastruktur på og omkring Aarhus Havn torsdag den 11. oktober kl. 7:30-10.

Arrangementet finder sted i Havnecentret, Vandvejen 7, 8000 Aarhus C.

Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og en række nøglepersoner i Aarhus Kommune vil informere om status på kommunens planer i relation til Aarhus Havn.

Havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen vil i den forbindelse orientere om, hvordan det kommercielt går for Aarhus Havn og herunder udviklingsplaner for havnen.

Aarhus havn har i samarbejde med COWI afholdt dialogmøder med flere kunder om fremkommeligheden på Østhavnsvej og den forventede øgede trafikmængde, når Molslinjens nye terminal tages i brug medio 2020.

Teknisk chef Anne Zachariassen ved Aarhus Havn vil præsentere COWIs rapport og forslag til mulige forbedringer af fremkommeligheden på Østhavnsvej frem til viadukten ved Marselis Boulevard.

Hertil vil repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner som Aarhus BSS, Erhvervsakademi Aarhus og Aarhus Maskinmesterskole holde oplæg om rekruttering og ny forskning.

TILMELD DIG HER

Brug af cookies på InnoBlue.dk

InnoBlue.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies