InnoBlue er en maritim innovations- og erhvervsklynge

InnoBlue
20-04-2018

Aarhus Maskinmesterskole åbner i Viborg

Aarhus Maskinmesterskole har planer om at udvide. Mere specifikt skal det ske i Viborg, hvorfor der er indledt et samarbejde med Viborg Kommune og Mercantec, der er byens store udbyder af bl.a. EUD, EUX og HTX.

Både hos kommunen og hos Maskinmesterskolen glæder man sig over samarbejdet, hvortil rektor Anders Hanberg Sørensen udtaler til Viborg Stifts Folkeblad:

“I egnen omkring Viborg er der mange virksomheder, som beskæftiger maskinmestre. Ved at oprette en uddannelse i Viborg vil vi kunne sikre disse virksomheder den arbejdskraft, de har brug for”

Falder alt i hak, kan den nye afdeling af AAMS byde de første studerende velkommen i sommeren 2019 – altså om et år fra nu.

Læs mere

Brug af cookies på InnoBlue.dk

InnoBlue.dk gør brug af cookies. Ved at anvende websitet accepterer du websitets brug af cookies.

Du kan altid slette gemte cookies i din browsers indstillinger. Læs vores cookiepolitik.

Acceptér cookies